Bestillingssiden i Pedelnet

Sidst opdateret 10. oktober 2026

Kort beskrivelse: I Pedelnet får hver kunde sin egen bestillingsside. Her kan elever, lærere, beboere og andre indberette en opgave til teamet. I bestemmer, om bestilleren skal skrive sin e-mail, om de får en bekræftelse og kan følge opgaven, om de kan se andre opgaver, og om de får en mail, når opgaven er udført.

Hvad er det?

Bestillingssiden er en enkel formular, som jeres bestillere bruger til at melde en opgave, fx "Utæt vandhane, 2. sal". Opgaven havner direkte i pedellernes opgaveliste i Pedelnet.

I Pedelnet kalder vi den, der melder en opgave, en bestiller. En bestiller er ikke en bruger, men denne kan kontaktes via Pedelnet, hvis der skal uddybes detaljer eller når opgaven er udført, at der sendes en bekræftelsesmail.

Hvem er det til?

Alle bruger samme oprettelsesside til opgaver. Nogle kategorier og felter kan være skjult for andre end pedelteamet, hvis man fx ønsker at nogle felter er checkaf-felter til inspektion eller dokumentation eller liggende.

Sådan virker det

  1. Bestilleren åbner jeres bestillingsside.
  2. De rette kategorier og beskrivelser indtastes
  3. Opgaven oprettes i Pedelnet. Har I regler for automatisk fordeling, får den rigtige pedel den med det samme. Se automatisk opgavefordeling. Og brugeren får en mail med link til Pedelnet, hvor de kan logge ind og følge med i opgaven og skrive yderligere kommentarer til den.

Indstillinger under Generelt

Indstillingerne findes under Settings, afsnittet Generelt (kun for Admin).

Indstilling Når den er slået til Når den er slået fra
Kræv at bestillere skriver deres e-mail Bestilleren skal skrive e-mail for at kunne oprette E-mail er frivillig, og man kan oprette helt anonymt
Eksterne brugere Bestilleren får en bekræftelsesmail med et login-link, når opgaven er oprettet. I kan svare bestilleren på opgaven med Svar bruger Der sendes ingen bekræftelsesmail, og "Svar bruger" vises ikke. Sådan er det under demoen
Vis alle opgaver Alle, der besøger bestillingssiden, kan se opgavelisten. Bestillere og leverandører kan se alle opgaver Besøgende uden login ser ingen opgaver. Bestillere ser kun deres egne opgaver, og leverandører ser kun dem, de har fået tildelt
Send besked til bestiller, når opgaven er udført Bestilleren får mailen "Din opgave er udført" med et login-link, når opgaven markeres som udført. Mailen sendes kun én gang hvert 10'ende minut. Der sendes ingen mail, når opgaven udføres

Under Settings kan I også vælge, hvilken kategori der skal være valgt på forhånd (start-kategori), og Standardsprog for nye brugere: dansk eller engelsk. Se sprog i Pedelnet.

Sådan finder og deler du linket

  1. Gå til Settings.
  2. Find linket til jeres bestillingsside.
  3. Del linket, hvor jeres bestillere er, fx i menuen på jeres intranet (se link fra jeres intranet til bestillingssiden), i velkomstmailen til nye beboere eller på et opslag.

Godt at vide

  • Billeder: Bestillere kan vedhæfte et billede, når de kommer fra jeres domæne eller dedikerede netværk. Pedellen og leverandøren kan vedhæfte billeder på opgaven og i kommentarer.
  • Prioritet sættes ikke af bestilleren. En Admin sætter den på opgaven bagefter.
  • Eget logo: Hovedbrugeren kan lægge jeres logo i menuen på bestillingssiden.
  • GDPR: Bestillere kan anonymiseres automatisk efter en periode uden åbne opgaver.
  • Mail når opgaven er udført: Slå Send besked til bestiller, når opgaven er udført til. Genåbnes opgaven og lukkes igen inden for 10 minutter, sendes den ikke på ny. En leverandørs markering udløser den ikke. Den sendes, når I selv markerer opgaven udført. På opgaven står der Mail sendt til bestiller. En kommentar med Svar bruger er den mail, I selv skriver. Se kommentarer.

Ofte stillede spørgsmål

Skal elever og beboere oprettes som brugere i Pedelnet?

Nej. De bruger bestillingssiden. Skriver de deres e-mail, opretter Pedelnet automatisk en bestillerprofil.

Kan man oprette en opgave uden at skrive sin e-mail?

Ja, medmindre I har slået Kræv at bestillere skriver deres e-mail til.

Kan bestilleren se, hvad der sker med opgaven?

Ja, når jeres abonnement er gået live, og bestilleren har skrevet sin e-mail. Så får de en mail med et login-link og kan se deres egne opgaver og jeres svar. * Kræver at det er slået til under "settings"

Kan bestillere se andres opgaver?

Kun hvis I slår Vis alle opgaver til. Ellers ser de kun deres egne.

Kan bestilleren vedhæfte et billede?

Ja, når de kommer fra jeres domæne eller dedikerede netværk.

Kan bestilleren skrive til pedellen bagefter?

Ja. En bestiller, der er logget ind, kan kommentere på sin egen opgave. Kommentarer, I skriver uden Svar bruger, er interne og ses ikke af bestilleren.

Relaterede artikler

Har du stadig brug for hjælp? Skriv til support@pedelnet.dk.

Book en demo Prøv gratis

Prøv Pedelnet gratis

Gratis demo uden fast slutdato. Udfyld felterne. Vi opretter en profil og sender login til din e-mail.

Få besked om nyt i Pedelnet

Vi skriver, når der sker noget nyt. Vi kontakter dig også gerne, hvis vi tror Pedelnet kan hjælpe jer.